Stegte zucchini-blomster

Foto fra ROM – evig mad fra den evige stad
Foto fra ROM – evig mad fra den evige stad
  • 200 g hvedemel
  • 1 æg
  • 1½ dl øl
  • 1 spsk olivenolie
  • Peber
  • 1 æggehvide
  • 8 zucchini-blomster
  • 125 g mozzarella
  • 8 saltede ansjoser
  • 1 liter olie, jordnødde- eller solsikkeolie

Rør mel og det hele æg sammen i en skål. Rør dejen lind med øl og olie, tilsæt peber. Dæk skålen og lad den hvile i køleskabet i 1 time.

Pisk æggehviden og tilsæt den, lige inden dejen skal bruges.

Tag blomsterne af stilken og fjern forsigtigt støvdrageren indeni, blomsten må helst ikke gå i stykker.

Skær mozzarellaen i 8 aflange tern/stave.

Kom en eller to terninger ost og en ansjos i blomsten og sno forsigtigt blomsterbladene, så blomsten er lukket.

Varm olien til friture i en egnet gryde. Dyp blomsterne i frituredejen.

Steg straks blomsterne gyldne i olien, en eller to ad gangen.

Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.

Drys med salt og server blomsterne varme og sprøde.

Opskriften er fra bogen ‘Rom – evig mad fra den evige stad’