Bragt i Politiken 24. maj 2015

Roms ørne og ulve kæmper om fodboldmillionerne.

De første konfrontationer fandt sted for cirka 2.000 år siden.

Historikere som Gaius Acilius nævner mere eller mindre fredelige dyster mellem Roms forskellige gentes, de daværende bysbørn.

Overleveringen siger også, at selv Julius Cæsar havde ikke noget imod, at legionærerne holdt indbyrdes konkurrencer med læderbolde – dyster, som ikke alle slap helskindet fra.

I vore mere eller mindre fredelige dage kan de fleste forvente at kom- me levende fra kampene, men måske gælder det ikke det såkaldte derby mellem den evige stads to fodboldklubber, Roma og Lazio. De to mødes som regel et par gange om året. Men næste gang er det dødsens alvorligt. De skal nemlig spille om en sikker plads i Champions League, og med to spillerunder tilbage ligger de to Romklubber side om side på 2.- og 3.-pladsen i ligaen, som Juventus for længst har vundet.

Vinderen af lokalbraget i Rom kommer i det forjættede land, taberen risikerer at blive overhalet af Napoli og følgelig slet ikke komme i nærheden af de omtrent 40 millioner euro, som Champions Leaguedeltagelsen kan udløse.

Prestige, revanche, tradition og rigtig mange penge er på spil. Og det mærker man tydeligt i hovedstaden.

Tilhængere af Lazio får ikke deres pizzaer serveret på den normale høflige vis hos Core de Roma-pizzeriaet ved Porta Metronia. Stedet er fuldkommen dedikeret til Romas anfører, Francesco Totti, der vokse- de op i en sidegade til pizzeriaet.

For Roma-tilhængere er det til- svarende ikke nogen god ide at erklære sin beundring for og kærlighed til Roma over for en af byens taxachauffører, fordi de fleste er Lazio-tilhængere.

Sådan er stemningen i byen op til den store tvekamp i morgen klokken 18. Sjældent er derbyet blevet tillagt så stor betydning, hvilket man også kan konstatere på klub- farverne, der flages med rundt i byen. »Det er, som som to landshold skal mødes«, skriver det romerske dagblad Corriere dello Sport.

Når Lazio og Roma tørner sam- men på Det Olympiske Stadion, som er hjemmebane for begge klubber, handler det ikke så meget om sport, men nærmere om en rivalisering og en lidenskab, der skiller byen i to blokke: romanisti og laziali. Den dag kan alt ske. Regeringen kan falde, og paven kan dø, men når Lazio og Roma mødes, har derbyet allerhøjeste prioritet.

Lazio blev grundlagt i 1900 af byens bedre borgerskab. De rige, der ønskede at dyrke idræt, blev medlem af Lazio, hvor man havde mulighed for at ro på Tiberen, spille polo, tennis, ja Regeringen kan falde, og paven kan dø, men når Lazio og Roma mødes, har derbyet allerhøjeste prioritet endda cricket og hvorfor ikke fodbold?

Klubben Roma blev stiftet i 1903, men blev til AS Roma efter fusion mellem to andre klubber i 1927. Roma blev folkets klub. Medlemmerne kom fra de folkelige kvarterer, navnlig fra Testaccio, og klubben blev hurtigt et modstykke til Lazio. Det var en historisk gentagelse af plebejere mod aristokrater. I dag finder man tilhængerne på tværs af de sociopolitiske skel, men begge klubber bærer stadig Julius Cæsars legioners symboler: Lazio har ørnen, der flyver højt. Ved hjemmekamp sender laziali en rigtig ørn i luften, som flyver over stadion i håb om at skræmme modstanderne. Roma har Lupa, ulvinden, der ifølge sagaen ammede tvillingerne Romulus og Remus, der grundlagde byen.

Det første lokalopgør mellem Roma og Lazio fandt sted i 1929, og dengang var næsten alle spillerne romere. I dag har begge klubber et flertal af fremmedlegionærer fra 13 forskellige lande. Men mon ikke også Julius Cæsar brugte legionærer fra de erobrede lande?

Det rituelle spørgsmål i Rom er, hvem paven holder med? Romanisti er sikre på, at pave Francesco umuligt kan andet end holde med Francesco Totti og de oprindelige proletarer. Laziali er sikre på, at paven holder med Lazio, fordi Vatikanstaten har den himmelagtige lyseblå farve ligesom Lazio.

Paven selv er tavs om sin stillingtagen, men selv han skal nok se fodbold i morgen aften, når slaget om Rom bliver afgjort.