Klummen har været bragt i Politiken 13/6-20

Kunstmaleren Rafael har en stor opgave, nemlig at få Italien til at genopstå.

Udstillingen der samler Rafaels værker udlånt fra hele verdens museer, er nu genåbnet og kommer symbolsk til at genåbne Italien.

Raffaello Sanzio levede et kort, men meget intenst liv.

Var det lungebetændelse han døde af?

Var det hans “overdrevne kærlighed ”? som kunsthistorikeren Giorgio Vasari skrev nogle år senere?

Spørgsmålet må forblive ubesvaret. Rafael levede 37 år, men hans kunstneriske produktion var enorm, både som kunstmaler og arkitekt, idet han også var med i det uendelige byggeprojekt som i sidste ende blev til Peterkirken.

Til forskel for sine kontemporære geni kollegaer Leonardo og Michelangelo elskede den unge Rafael, den feminine del af livet. Det mest kendte bevis på det var hans yndlings maleri (som han gemte bort i sit atelier helt til sin død,) der forstiller Venus, også kaldt La Fornarina, antagelig Rafaels sidste værk.

RomerKirken, som havde adopteret Rafael og skabt en glorie af kyskhed omkring hans hoved, ville fortolke dette billede som en hymne til  naturens skønhed og frugtbarhed, og alle de fiktive forklaringer, den hykleriske kurie kunne bruge for ikke at nævne ordet sex, fordi  La Fornarina var hverken en Madonna eller en helgen,

La Fornarina anses af mange som et af den mest sensuelle billeder i kunstens historie, hvor Mona Lisa godt kan gemme sig på Louvre i Paris.

Modellen til billedet  var sikkert Rafaels elskerinde, måske ved navn Margherita. I  1500-tallet brugte man i Rom udtrykket  la fornarina om de gavmilde kvinder, der ville åbne deres krop som en forno, ovn, for deres elskere. Men dette kunne man ikke sige alt for højt i den helllige by.

Rom fejrer i dag Rafaels 500 års jubilæum på en ny euforisk måde. Skønheden er tilbage efter tre måneders triste begivenheder med mange ofre.

Det foregår på Scuderie del Quirinale, museet ved Quirinal Paladset, hvor man har samlet 240 af de mest kendte billeder af Rafaels.

Miraklet var at kunne beholde de udlånte billeder fra de andre museer og private samlinger , idet pandemien havde stoppet udstillingen,  i over tre måneder. Det kunne verdens museer ikke sige nej til, så kunne Rom og Italien atter åbne sig. Utrolig mange, som tørstige og kunst – hungrende  pilgrimme der trænger til velsignet vand, vil besøge udstillingen og være med i den symbolske genopståelse.

Grupper af 8 personer ad gangen, med social afstand osv. 800 om dagen, Man åbner museet også om aften, snart  også om natten, så mange bestillinger har man fået, helt til september. Alle vil være med miraklet i byen hvor miraklernes tid aldrig er forbi. 

( Raffaello Sanzio 1483-1520)