I fængslet på Elba dyrker fangerne tomater. Det er et af flere tiltag, der gør stedet til noget særligt og fængselsdirektøren til en populær mand på øen.

Øens bedste tomater, men også kartofler, zucchini, basilikum mm

Det er Francesco D`Anselmo der med stolthed roser disse grømtsager over for mig, mens jeg får lov til at smage de saftige tomater. De smager skide godt, tør jeg sige.

Francesco er ikke en grønthandler. Han er direktør for et af Italiens ældste fængsler, nemlig Casa di Reclusione Porto Azzurro på Elba øen. Fængslet er faktisk udvundet af et spansk slot opført i 1567 som fosvarpost mod englænderne og blev til et renommerede fængsel i allerede i 1860.

Jeg er påvirket af stedets monumentale vigtighed og er lige så imponeret af det store køkkenhave som bliver dyrket af fangerne på skift under ledelse af vogteren Marco Tessieri, med en fortid som landmand. Det blå virkelig blå hav på den ene side, det grønne bjerg på den anden side og cellerne i midten

Surrealistisk er ikke nok at sige. Magisk, hvis det ikke var tale om 400 fanger, hvoraf ikke så få med en fortid som mordere, dømt livsvarig straf.

Direktør Francesco er kendt for sine liberale optakt til fangernes revalidering.

køkkenhave er et eksempel på økologisk landbrug rost af landbrugsministeriet, er et af de mange aktiviteter han har sat i gang.

Før coronavirustiden havde fængslet et bageri, der forsynede det lokale Coop supermarked, med glutenfri brød og produkters for veganer. Folk stod bogstavelig talt i kø for at købe produkterne.

Det kommer nok igen, lover direktøren.

Tomaterne og de andre grøntsager sælges til øens fineste restauranter, der ovenikøbet praler med tomaters oprindelsen, som om var et speciel brandmærke i MOMA stil. Jeg tror dog ikke, at der findes andre tomater de kunne smage bedre og mere autentisk end disse her.

Jeg lærte direktøren at kende for tre år siden. Han havde organiseret en kunstudstilling med malerier fra fanger og vogter og endda politichefen.

De blev alle solgt og pengene gik til de fattigste pårørende af fangerne.

Efter sigende på øen er direktøren Francesco en de mest populære figurer på øen siden han overtog stillingen for seks år siden.

Direktør har åbnet fængslets kirke for bryllupper. Ja før coronavirussen var der forlovede fra hele Europa der ville giftes her.

“Det giver vores fanger en mulighed for at se lykkelige mennesker og nogle gange får de lov til at servere bryllupsmiddagen “

Direktøren d’Anselmo ved, at de pengene, som tomater, grøntsager, og trækasser lavet af fangerne, som grøntsagerne leveres alt i alt i  indbringer, ikke kan gå direkte til de indsatte. Tomatkasser i sig selv har også en høj kurs på øen.

Derfor har direktøren brugt en del af pengene til at anlægge et grønt og overdækket picnic område med borde, legeplads, gynger og så videre, hvor de fanger der har deres familie og børn på besøg kan mødes under næsten almindelige forhold.

Porto Azzurro er i dag kendt for både havnen med luksuriøse yachtbåder fra de rige (mon de har ren samvittighed?) fra den ganske verden og for den fremskridtvenlige fængsel.

Det er måske derfor, at under coronaviruskrisen det her fængsel i Porto Azzurro på øen Elba, var det eneste i Italien uden fangeroprør. Alle sikkerheds regler blev overholdt, siger direktøren.

Måske havde fangerne travlt med at dyrke grøntsager og tomater, de tomater der smager af frihed.