Klummen har været bragt i Politiken d. 18/9 2016

Hvem kan redde Italien under de mest dramatiske situationer?

De troende svarer: Gud, jomfru Maria eller i det mindste paven.

Drømme-idealister siger: En god regering.

De mere realistiske foreslår: Hvad med en tallerken spaghetti?

Og det sidste svar er ikke langt fra virkeligheden.

Italien er regelmæssigt sønderrevet af jordskælv, ud over korrupte politikere og så videre. Men man finder altid en måde at genopstå på.

Efter det tragiske jordskælv, der 24. august totalt ødelagde byen Amatrice og flere små byer omkring, har man helt spontant opfundet en pasta-metode for at hjælpe de over 3.500 hjemløse til at genopbygge deres huse. Ud over statens og EU’s officielle rekonstruktionsfonde, naturligvis.

Fra Amatrice stammer den, for mange italienere, legendariske pasta alla amatriciana, en herlig ret, der kæmper med carbonara om titlen som Italiens mest elskede pasta-/ spaghettiret. Amatriciana er en historisk ret, som i dag bliver tilberedt med tomater. Den var dog også kendt før tomatens indtog i Europa, under navnet gricia. Carbonara har en omstridt historie, men er i hvert fald en nyere ret.

Mange, mange restauranter i Italien er blevet enige om at forære to euro til jordskælvsfonden for hver portion amatriciana, der bliver spist hos dem. Og ikke nok med det. Man har også organiseret kæmpe pasta-amatricianabanketter på de italienske pladser med samme formål. Det var en solidarisk og festlig måde i en tragisk situation, næsten grotesk, sagde mange skeptikere Men det virkede.

Følgelig har man indsamlet millioner af euro. De første prognoser siger at pastahjælpen har beløbet sig til cirka 3 mio. euro i de første to uger efter jordskælvet. Som svarer til, at 1,5 mio. italienere har spist en amatriciana-ret.

De mere gavmilde restaurantejere har også givet to euro for hver carbonara-ret, nok for at opretholde en vis balance og være i stand til at bruge alle de æg, de havde købt.

Pastaen har altid haft en vigtig rolle i det italienske samfund, hvor ironisk det end kan lyde. Da den satiriske futurist Filippo Marinetti i 1912 skrev, at Italien var en stat grundlagt på pastaen, var påstanden ikke langt ude. Men han tænkte kun på familiernes spiseritualer, ikke på den økonomiske dynamo, som pasta har skabt.

Det økonomiske institut Nomisma skrev i 2012, at pastaen med sine tilknyttede sektorer så som landbrugets dyrkning af durumhvede, pastamaskiner, sovs og så videre står for 1,7 pct. af det italienske bnp.

Måske lidt mere end Legos andel af bnp i Danmark.

Men ingen påstår, at Danmark er en stat grundlagt på plastikklodser.