Teksten er bragt i Politiken d. 30. august 2016

Efter at Italiens ex-rigeste mand Silvio Berlusconi har solgt den gloriefyldte fodboldklub AC Milan til kineserne spørger italienerne sig selv, hvad bliver det næste? Michelangelos statuer til russerne eller den spanske trappe i Rom til Singapore?

Det ser ud til at mange af Italiens mesterværker er på udsalg. Det gælder både historiske vingårde, berømte fodboldklubber samt sunde virksomheder og fødevarefabrikker.

AC Milan, stiftet i 1899, som har vundet 18 mesterskaber og otte Champions League til ære for Italien er nu i kinesiske hænder. Inter fra 1908, også vinder af 18 mesterskaber og tre Champions League er i indonesisk besiddelse. Klubben AS Roma med sine utallige tilhængere blandt menige borgere og modne dansk-italienske journalister ejes af en amerikansk magnat.

Naive fodboldfans håber at de nye ejere vil berige deres klubber med nye spillere og ambitioner.

De mere realistiske tror imidlertid, at de nye ejere vil bruge klubberne for at dyrke mystiske internationale transaktioner, som det er sket sket før.

At den succesrige italienske is-fabrik Grom, der på blot 13 er har brudt is-markedet, bliver solgt til det multinationale Unilever kan nok accepteres i takt med det indre markeds regler i EU. Samme konklusion må man drage, når den legendariske motorcykel-virksomhed Ducati, som også står for vindende race-motorcykler, købes af tyske Volkswagen igennem deres bilkoncern Lamborghini, som også er Italiens stolthed. Det er business, der indtil videre ikke har reduceret arbejdspladserne på fabrikkerne i Italien.

Det, der dog bliver svært at acceptere, er, når en multinational farmaceutisk koncern vover at købe DNA-rettigheder af en hel landsby, Ogliastra på Sardinien, hvor befolkning har den højeste levetid i verden sammen den japanske Okinawa.

For blot 260.000 euro har Tiziana Life Sciences, med hovedkontor i London, købt eneret til at  studere de ca. 13.000 beboeres gener og sælge deres hemmeligheder. byen Ogliastra har de fleste levende hundredeårige, hvor man med sikkerhed har fødselsattest.

Salget har skabt uro på øen.

“Man kan da ikke sælge det lange livs eliksir til andre”, lød protesten i det sardiske lokale parlament, men ingen tog notits af det.

I krisetid kan altid købes.

Det bliver også vanskeligt at stoppe den kinesiske købe-offensiv i hele Italien.´De har købt Barolo vingård, som om det var peanuts og er begyndt at forhandle med Brunellos vinforetagender i Toscana. Prisen har ingen betydning for de rige kinesiske milliardærer. Mange af Brunellos ejere er fristet.

I det berømte Chianti vin område har englænderne købt flere vingårde og huse igennem årene, i så høj grad at den blev kaldt Chiantishire.

Hvad vil man nu kalde områder i Toscana og Piemonte hvor kineserne træder ind?

Beijing shire er et godt bud. Men også Mao Dse DONG’s nektar kunne være en ide.