Tekst og foto har været bragt i Politiken 21. marts 2013 – Tegning Per Marquard Otzen

Romerne er glade for at få en ny pave. I det mindste har man så en pave i det regeringsløse Italien, men efter et par tusinde år må man måske lave om på mange hellige ting i Rom. Til at begynde med ordsprogene. Det ældste ordsprog, ’Morto un papa se ne fa un altro’ (’Når en pave dør, skaffer man bare en ny’), dur ikke længere. I hverdagens lommefilosofi har det altid betydet, at ingen og ingenting varer evigt. Man går bare videre.

En amerikansk kollega har foreslået at erstatte det gamle ordsprog med et moderne og internationalt: ’Two popes are better than one’.

Han er sikker på, at det kunne skaffe nye medlemmer til den katolske kirkeretning. ’Lykkelig som en pave’ er også et mundheld, man burde ændre. Fordi den afgåede tyskfødte pave Benedikt XVI var alt andet end lykkelig i sin sidste tid som pave. Man så ham først smile, da han gav den sidste velsignelse og kunne slappe af.

En siciliansk kollega foreslog et ny mundheld, nemlig ’Angrende som en pave’ med klar hentydning til de mafiamedlemmer, der angrer og samarbejder med undersøgelsesdommerne.

Dommeren i dette tilfælde er klart nok Vorherre, og den hjælpende hånd er Helligånden. Spørgsmålet, som romerne stiller sig, er, om Helligånden for alvor har bidraget til den nye paves valg i det hemmelige konklavet.

De satiriske romere har altid kaldt Vatikanets afgående tatssekretær, kardinal Tarcisio Bertone, Helligånden. Statssekretæren er den mægtige kardinal, der har kontrollen over Vatikanets stat og Vatikanets verdslige økonomi, herunder Vatikanets bank, IOR. Bertone har ikke kunnet forklare, hvorfor en lille stat med 750 indbyggere råder over en bank med 44.000 konti. Nu, hvor hans tid er forbi, vil man måske lave om på bankens etik eller måske afskaffe banken helt, sådan som mange troende foreslår. Så kunne Vatikanet, som vitterlig er en selvstændig stat, fremstå mere som en samling troende mennesker end som en multinational koncern.

Den ny pave burde også lave om på Vatikanets bilers nummerplade. Her står der SCV (Sacra Citta Vaticano – Den Hellige Vatikanske By).

Men romerne har altid læst det som ’Se Cristo vedesse’ (’Hvis Kristus så’). Underforstået: Er al den luksus og pomp og pragt, der kendetegner Vatikanet, virkelig det, den enbårne søn døde nøgen på et kors for?.