Tekst og tegning har været bragt i Politiken 1. oktober 2012 – Tegning af Jørn Villumsen

Italien var engang kendt som landet, hvor ungdommen boede hjemme hos forældrene så længe som muligt. Denne leveform gjaldt mest de unge i alderen 19-30. Seks ud af ti boede hjemme. Af økonomiske grunde eller af ren og skær dovenskab. I Nordeuropa blev dette socialfænomen betragtet med en vis ironisk distance.

I dag er situationen anderledes på grund af den økonomiske krise. Set med nordiske øjne er det meget værre; en italiener ud af tre bor hjemme, uanset hvor gammel vedkommende er. Ikke blot de unge op til 30 år bor hjemme, men også nogle ældre unge op til 50, hvis de altså ikke er gift. De bor i hvert fald i samme boligkompleks.

Det har været kutyme i det italienske samfund, at man først forlod sin familie, når man dannede en ny familie. Så måtte den forkælede unge endelig forlade sin mama.

Men ægteskaber holder ikke altid evigt. Hvis ægteskabet ikke fungerer – det kan ske også i Italien – så vender en ud af fem fraskilte tilbage til sin gamle familie.

Man husker i denne forbindelse tidligere undervisningsminister Francesco d’ Onofrios tilfælde. Efter skilsmissen i en alder af 56 år flyttede han tilbage til sin 85-årige moder.

Den økonomiske velstand har i de seneste 20 år fremskyndet en form for familieliberalisering.

Men de negative økonomiske konjunkturer har nu gjort, at man gradvis er vendt tilbage til mere traditionelle familiemønstre. Det gælder om at samle flere økonomiske ressourcer, lønninger, pensioner eller sort arbejde under ét for at modstå prisstigningerne og den voksende arbejdsløshed. Engang boede de ældre, dvs. bedsteforældre, i familien, som om det var deres plejehjem.

I dag er det dog lidt anderledes. De ældre italienere bor i en fornuftig gåturs rækkevidde fra de yngre i familien, eller snarere omvendt.

Hver anden italiener har sin nærmeste familie inden for en halv times gåtur. Det gælder velhavende og fattige italienere. Silvio Berlusconi havde sin mor i nærheden, indtil hun døde, 97 år gammel. Den romerske folkehelt, fodboldspiller Francesco Totti boede hjemme hos sin mor, indtil han giftede sig i 2005 som en moden 29-årig.

Det er måske disse eksempler, der i dag trøster unge og ældre i samme situation – og som kan hjælpe Italien fra en truende fallit. Hvis samfundet ikke har råd til at hjælpe, kommer familien altid til undsætning.