Tekst og billede har været bragt i Politiken

Italienerne har radikalt måttet reducere deres forbrug under disse svære krisetider. Selv deres indkøb af dagligvarer er på retur.

Det er ikke sket under tidligere økonomiske kriser. Så det er alvor. Men også denne gang er der undtagelser. Forbruget af pasta og hjemmelavet is ligger stabilt. Ja, konsumeringen af hjemmelavet is, gelato all’italiana, er endda steget.

Forklaringen må ligge i, at pasta er langt billigere end andre fødevarer med samme indhold af kulhydrater, proteiner og vitaminer. Følgelig kan italienerne i princippet overleve hvad som helst takket være pastaen.

Men gelato er bare luksus. Eller rettere: en lettilgængelig form for trøstespisning netop i svære tider. Derfor mener nogle, at denne herlige delikatesse har fortjent et museum helt for sig selv. Og det har verdens største ismaskinefabrikant, Carpigiani, sørget for.

Museet ligger i Anzola dell’Emilia nær Bologna. Ikke så nemt at finde, men rejsen er umagen værd. Om ikke andet bliver man belønnet med ubegrænsede mængder af hjemmelavet is. Jeg var med til presseåbningen for nylig. Den opmærksomme besøgende vil kunne lære, at de første spor – som desværre er smeltet – af en primitiv ismad går cirka 12.000 år tilbage i tiden.

Mere konkret kan man finde spor af iskulturen hos romerne, araberne og endda kineserne. Frisk sne med vinmost eller krydret frugtsaft var en efterspurgt delikatesse hos de gamle romere. Araberne havde noget lignende på menuen og kaldte det for sherbet, i dag sorbet.

I renæssancen i Firenze begyndte den iskultur, vi kender i dag, med den første geniale ismaskine. Så gik det derudad. Gelato har en god sød historie bag sig, og museet fortæller den med dokumenter, ismaskiner gennem tiderne, udviklingen af vafler. Men der er ikke et ord om de store multinationale selskaber, der påstår at lave is. Den ægte gelato er artigianale, hjemmelavet hos en ismager – i dag isbar. Der er 36.000 af den slags i Italien. Antallet af lignende isbarer stiger over hele verden.

Italienske sociologer har også en mening om hjemmelavet is. Gelato giver en nydelse i nuet, siger de og kalder den en metafor for livet. Den skal nydes, mens den er der. Ellers smelter den.