Har været bragt i Politiken d. 15. juli 2022

Tænk bare ! At være blevet en freelancekorrespondent for Statsradiofonien! Og ovenikøbet for Radioavisen i 1980’erne. Tænk, at en italiener, der til og med talte gebrokkent dansk med svær accent, skulle gå hen og blive den, som oplyste danskerne om, hvad der foregik i Italien. Det måtte da være en spøg. Men det gik alligevel godt.

I dag foregår alt digitalt. Men dengang bestod teknikken især af bånd, saks og tape. Telefonrapporter blev dengang benyttet i stort omfang, og et af de tilbagevendende spørgsmål var, hvordan kunne man forbedre lydkvaliteten.

I dag, hvor computeren selv kan producere en film, der viser hele Rom smuldre og styrte sammen i støv, er der helt sikkert meget få mennesker, som ved, hvad en dynamisk kapsel var for noget.

Det vidste jeg heller ikke, før jeg en skønne dag i begyndelsen af 80’erne blev præsenteret for den på Radiohusets redaktion på Rosenørns Allé. Det var gået rimeligt godt med mit første indslag, som blev sendt kl. 22. Udsendelsen med de færreste lyttere.

Indslaget handlede om mund- og klovsyge i Italien. Et meget vigtigt emne for de danske kødproducenter. Mindre oksekød produceret i Italien medførte en bedre eksportmulighed for dansk oksekød.

Mikrofonrevolution
Sproget i indslaget kunne man ikke gøre så meget ved, men alligevel.

»Dine historier er ikke så ringe endda«, sagde flere kolleger, »men vi er alle enige om, at kvaliteten bliver bedre, især hvis du kunne forsøge at formulere dig på rigsdansk«.

Jeg vidste ikke, om det var en subtil hentydning, men jeg bad så om hjælp for, om ikke andet, at kunne forbedre den tekniske kvalitet i mine rapporter.

»OK«, svarede en flink John Idorn, mens han samtidig blinkede konspiratorisk til mig, viste mig ind på sit kontor, hvor han så lydløst som muligt åbnede en skuffe og fremdrog en rund metaldims med små huller i og overrakte mig den. Det var den dynamiske kapsel.

Han forklarede mig, at man bare skulle bare skrue datidens telefonrørs runde mikrofonende af, og erstatte den normale kapsel med denne dynamiske kapsel. John forklarede det, som om det var en anordning, der kunne revolutionere alle verdens radiofoniske institutioner. Den dynamiske kapsel kunne forstærke lyden, lige gyldigt hvorfra på kloden man ringede. Og kvaliteten ville blive meget bedre, forklarede han mig.

Det er så alt, hvad jeg har fået af permanent udstyr af DR igennem de mange år, jeg ofte rapporterede.

De andre officielle korrespondenter, der igennem årene kom forbi Rom, Ib René og Ole Sippel bl.a., havde avanceret udstyr til millioner (lire) til deres rådighed, selv om de ikke var korrespondenter fra Italien, men fra Mellemøsten. Det var en kendsgerning i Danmark, at Mellemøsten notorisk starter i den evige stad, navnlig i de fredelige villakvarterer med havbrisen fra Middelhavet, som grænser op til Mellemøsten.

Uundværlig kapsel
En freelancejournalist, derimod, må og skal klare det hele selv.

Ikke desto mindre holdt jeg meget af min dynamiske kapsel, der sikkert ikke var mere værd end to kroner. Jeg skruede den på og af og indsatte den i mange af Italiens telefoner i den overbevisning, at kapslen var uundværlig. Den blev til en slags talisman, ligesom i de eventyr, hvor tilsyneladende ligegyldige, men magiske bønner giver historiens helt en unaturlig styrke.

Jeg var overbevist om, at min dynamiske kapsel kunne forstærke lyden og således forbedre såvel ordstilling som accent.

Og det gjorde den så, lige indtil en dag, hvor jeg ikke længere kunne skrue en forbandet ny type firkantet telefon fra hinanden. Kapslen var rund, de nye telefoner var firkantede. En ny æra for min kommunikation var begyndt. Den dynamiske kapsels æra var overstået.

Jeg ville dog ikke opgive. Jeg måtte have nyt teknisk udstyr, der passede til de nye tider. Ringede derfor hjem til DR’s teknikere for at sige, at jeg ikke længere kunne bruge den dynamiske kapsel.

»Den dynamiske hvad?«
»Den der runde kapsel, man skruer ind …du ved …«.
»Aldrig hørt om«. »Nå, men …«
»Nå, men … den har du altså skruet den ind i telefonen (fnis) …«.
»Jo … det var på grund af kvaliteten … derfor …«.
»Jaså, derfor …«.

Jeg har stadigvæk min dynamiske kapsel gemt i en skuffe på et hemmeligt sted. Men en dag har jeg dog tænkt mig at skænke den til DR’s museum, hvis sådan et findes.