300 år Chianti Classico

241016_001
Foto: Alfredo Tesio

Klummen har været bragt i Politiken d. 22. oktober 2016

Vinelskere i den ganske verden kender brandet Chianti, og de der holder af at gå dybere i vin-detaljer kender også betegnelsen Chianti Classico. Dvs. den vin, der bliver produceret i særlige områder mellem Firenze og Siena i henhold til et meget strengt regelsæt, og som har Gallo Nero, den sorte hane som logo.

Der er imidlertid meget få der ved, at det tog tre århundreder at forene vore dages hele 600 producenter, mindre konsortier, lokale borgmestre osv. for at få alle til at gå ind under et fælles brand/ mærke og erobre verden.

Da Toscanas Stor Hertug Cosimo 3. fra den adelige familie Medici, der elskede denne vin, i 1716 udstedte et historisk dekret med de præcise grænser for produktionsområdet, vidste han ikke, at der skulle komme til at gå så lang tid, før der var enige og lykkelige vinbønder at se i området.

I den italienske vinverden gælder det gamle mundheld, ”naboens græs er altid grønnere”, nemlig ikke. Tværtimod gælder det at ”naboens vin er aldrig lige så god som min”.

Faktisk næsten alle de over 8000 kommuner i Støvlelandet har en vinproduktion. Alle mener, at deres vin er den bedste. Og det gjaldt i høj grad i Chianti Classicos ni kommuner.

Det hjalp heller ikke på foreningen, at familien Medici, som startede med at støtte og udbrede Renæssance-kunsten i Italien og følgelig i den ganske verden, var stor-forbrugere af denne type vin, der allerede blev nævnt i 1400-tallet. Det er også underordnet og hjalp heller ikke at den omstridte pave Paul 3. fra familien Farnese mentes at have haft meget stort behov for denne vin, da han indkaldte til Kirkekoncilium i Trento (1545-1563), hvor man bl.a. bekræftede, at præsterne ikke måtte gifte sig og få børn. Han havde selv tre.

Italiens vin-historie har mange lignelser med landets historie og genspejler de evindelige konflikter mellem lokalpatrioter, 8000 kommuner, 110 provinser, 20 regioner, grundejerforeninger osv.

Der er også nogen, der mener at Italien har smittet det øvrige Europa med at finde på spidsfindige kontraster.

Chianti Classico kan kun fremstilles i ni kommuner i Toscana, alle med samme kontroller, lad os sige med et fælles vinpoliti, men den ene af de ni kommuner, nemlig Gaiole mener selv, at de har en anden standard. Så de vil have en parallelaftale, men vil absolut ikke ud af fælleskabet.

Det har kommunen hidtil ikke fået. Gaiole blev delvis beroliget af ministerpræsident Matteo Renzi, der fejrede de 300 år som en sejr for hele Italien. Freden er måske opnået, i vinenes navn.