Klummen har været bragt i Politiken d. 6. december 2016 

Man troede det var en spøg, men desværre er det sandt.

Silvio Berlusconi slår til igen og er ikke død. Altså politisk død.

Silvio genopstår, endnu en gang. Han vil vende tilbage på den politiske scene, lede den italienske højrefløjes trekløvers opstilling, og hvorfor ikke blive den ny ministerpræsident.

Hans venner mener, at Silvio blev grebet af misundelse, da den amerikanske magnat Donald Trump blev præsident i USA. Berlusconi føler sig som en gammel mester overgået af sin elev.

Mange amerikanske iagttagere kaldte netop den nykårede præsident Donald Trumpusconi, fordi Donald brugte Berlusconis metoder til at vinde valget, nemlig en masse valgløfter og visioner, udover at have samme tilbøjelighed til de smukke piger.

Det er nok ikke et sammentræf at Berlusconi bliver kaldt den udødelige. Berlusconi er over 80 år gammel, han er sluppet helskindet fra en sart hjerteoperation for tre måneder siden.

Mundheldet siger at han har haft mange koner, hvoraf to var sine egne. Men nu er han for alvor forlovet med en tidligere cabaret danserinde, som kun er 47 år yngre end ham, en smuk pige som lægerne fraråder ham at røre for meget ved.

Silvio håber at hans tilhængere og de øvrige italienere har glemt, at han været straffet med to års fængsel for skattesvig, som han afsonet med et pro forma socialt arbejde på et alderdomshjem.

De fleste italienere har sikkert glemt, at Silvio stadig har to retssager kørende for seksuel misbrug af mindreårige.

Men mange andre har ikke glemt at, under sin sidste regering for fem år siden risikerede Italien at gå bankerot, Silvios come back ville ellers være et fund for den internationale presse. Han er utrolig god til at skaffe stof og skandaler som har fyldt aviserne der er skrevet sider op og sider ned igennem årene. Det var tider, men i dag?

Silvio vil gerne atter være the boss men har imidlertid ikke regnet med at de to andre og meget yngre højrepartiledere i trekkløvet (Matteo Salvini og Giorgia Meloni) vil ikke længere finde sig i, hans trusler om at vende tilbage, endda som ministerpræsident kandidat.

Den gode gamle partikonflikt er endelige blevet aktuel igen. På den anden side af barrikaderne har den unge ministerpræsident Matteo Renzi samme problemer med en uforsonlig strid med sine egne partifæller.

Det gør det gamle ordsprog atter aktuelt: “dagli amici mi guardi Iddio, che dai nemici mi guardo io”. Gud forsvar mig fra mine venner, fjenderne skal jeg nok klare.

Alt dette betyder at Italien, ligner stadig sig selv. Et stort skuespil fordi Italienerne kan tåle alt, men de kan ikke tåle at kede sig.