Artiklen har været bragt i Politiken d. 22. januar 2017

Jeg bliver ofte spurgt om forskellene på italienere og danskere. Svaret er ikke svært, men dog utrolig varieret.

Man kunne svare, at det drejer sig om de to vidt forskellige måder at forholde sig til samfundet på og de to helt forskellige former for respekt, som næres over for samfund og de offentlige institutioner.

I Italien er den meget lav, hvilket måske er forklaringen på, at 85 procent af italienerne peger på en ikke-italiener, nemlig pave Frans, når de bliver spurgt, hvem der er det mest hæderlige og pålidelige menneske i Italien.

Forskellene kunne også tage udgangspunkt i de europæiske statistiske tabeller (Eurostat), hvor man kan læse, at danskerne er de mest lovlydige borgere i EU, mens italienerne desværre ligger på en af de nederste pladser.

Europæiske statistikker peger til gengæld på, at italienerne er dem, der spiser fleste grøntsager i EU, mens danskerne ligger i den anden ende af skalaen. Italienerne bliver heller ikke skilt i så stort et omfang som danskerne. Skilsmisseraten er det halve af den danske, hvilket måske kan hænge sammen med traditioner og det faktum, at skilsmisser først blev tilladt i Italien i 1970.

Men den forskel på danskere og italienere, som i over 50 år har slået mig mest, er brugen af bukser og shorts.

Den første dansker jeg mødte, det var i Italien i 1962, var en høj, blond, flot fyr, der var iført hvide shorts, ankelsokker og sandaler. En anden dansker, som jeg mødte i Rom her i 2017, var også iført hvide shorts, ankelsokker og sandaler, skønt temperaturen nærmede sig nul grader.

Shorts var noget, vi romerskse børn født lige efter anden verdenskrig gik i hele året rundt. Nok fordi der ikke var råd til stof til lange bukser. Vi betragtede med misundelse de voksne, der om vinteren gik i lange lune flannelsbukser,

De første lange bukser fik jeg som 12-årig, efter at jeg i årevis havde frosset mine flotte ben halvt ihjel.

I Danmark er det modsat. Alle børnene er klædt i lange bukser. Når de bliver voksne, skynder de sig at befri sig for bukseburet og smutte i shorts, fortrinsvis hvide shorts.

Navnlig når de er på ferie i Italien.

Turisten bliver behandlet derefter.

Sådan ville en moden stilfuld italiener aldrig drømme om at klæde sig i udlandet.