Bragt i Politiken d. 19. juli 2023
At være freelancer fra Italien for DR var et hårdt og af og til surrealistisk job. For det krævede, at man kunne finde de italienske nyheder, der var relevante for danskere.
En stor politisk demonstration i Rom med flere hundredtusinde rasende demonstranter var ofte ikke nok til et indslag til Radioavisen. Men hvis et par danskere var kommet noget til under optøjerne, så var begivenheden straks interessant.
En nordisk filmfestival i Rom var en god historie. Men kun, hvis man kunne interviewe kendte filminstruktører. Den internationale rose-udstilling på Aventiner-højen i Rom var også interessant, fordi danske Poulsen-roser altid var blandt vinderne.
Hvis en excentrisk dansker var kommet cyklende til Rom – og det var der faktisk flere, der gjorde – ja så kunne historien også bruges i agurketiden. Uden for agurketiden krævede det lidt mere. Som for eksempel, da en ung dansk pige med sukkersyge i april var kommet ridende på sin hest hele vejen fra Danmark til Rom.
Lige så spændende var en historie med en dansk lærerinde bosat i Cerveteri, der ligger 50 kilometer nord for Rom. Hun smuglede etruskiske genstande til Danmark, fordi det var »så udfordrende«, som hun forklarede. Om ikke andet var det et meget kultiveret lovbrud.
Et fremstød for dansk oksekød i Italien kunne også afsættes til DR, og det samme kunne indslag om Karoline-piger, der promoverede dansk ost i de italienske supermarkeder. Især, hvis pigerne var blevet forstyrret af italienske latin lovers.
De ufrivilligt morsomme bidrag
I de mange år, jeg har bidraget til DR, mest til Radioavisen, har der også været nogle sproglige bøffer, som det hedder, når man bruger forkerte ord.
Under en for mig legendarisk reportage skulle jeg sige, at de italienske skatteydere var meget utilfredse med den ny skattelov, men ufrivilligt kom jeg til at sige skadeydere i stedet for. Jourhavende syntes, det var et godt nyt udtryk, som de danske skatteydere skulle tage til op til overvejelse.
Lige så legendarisk for mig var min sproglige fejl, da jeg skulle rapportere om en voldsom epidemi af mund-og klovsyge i Italien i 1986. En oksebøf, kunne man fristes til at kalde den.
Mund- og klovsygen var især interessant for danske oksekødseksportører, fordi Italien var deres største marked i 1980’erne. Færre køer i Italien betød flere køer, der skulle eksporteres fra Danmark. Men i stedet for at sige, at de syge italienske køer nu var nedslået, kom jeg til at sige, at den italienske kvægbestand var nedtrykt. Det morede de sig meget over på redaktionen, hvor de godt kunne forstå, at køerne var nedtrykte, når de nu skulle aflives dagen efter.