Dele af klummen har været bragt i Politiken 20/9 – 2017

Gastronomisk VM`er af mange typer, det er Italienerne specialister i.

Hernede holder man i hvert år i Parma VM i at fremstille håndlavet pasta. I Napoli, hvor ellers? holder man VM i pizza. I Rom har vi naturligvis VM i den lokale ret spaghetti alla carbonara.

I år var der i september et nyt mesterskab i Tiramisu, der fandt sted i Treviso, hvor man påstår at have opfundet denne meget populære dessert, der lød med det samme protest fra Siena, Verona og Torino der alle mener at have ophavsretten til denne dessert, endda med stor risiko for gensindig kulinarisk boykot.

I Rimini holdt man forleden en virkelig rolig Gelato World Tour, dvs VM for is-magere( det hedder gelatiere på italiensk). Det er svært at vinde sådan en konkurrence, men det er måske sværere at være dommer i sådan et VM i is. Dommerpanelet måtte på 140 minutter smage sig igennem de 36 forskellige is-smage der var kommet i finalen.

Det var opgaven, som jeg sled mig igennem i selskab med andre 24 erfarne journalister i Rimini, den berømte kystby i Italien som har udnævnt sig selv som verdens hovedstad for Gelato (hjemmelavet is).

Man kan blive beruset helt uden alkohol af de mange smagsprøver, alkohol er iøvrigt forbudt under konkurrencen. Man er nødt til at forblive kold i hovedet og kold i smagsløgene.

Konkurrencen i Rimini var ellers konklusionen på en to års lang rute, igennem 36 lande med deltagelse af 1830 ismagere, af alle mulige farver og kulturer.

Glem alt om den traditionelle simple is- gelato med med vanille eller chokolade.

Gelatiere må være yderst kreativ, må gerne bruge råvarer fra sit eget land, fortælle historier og får dommerne til at le eller græde.

Kineserne slog igennem med deres raffinerede madkultur, men vandt ikke. Japanerne bøjde sig pænt med lotus blomster, man vandt ikke. En ung kvindelig ismager fra Colombia præsenterede en raffineret og festlig Marakujia frugtis med stykker af chokolade med et begejstret smil og vandt bronze medalje.

En sød buttet pige fra Singapore hed Sharon Tay, som lød på deres sprog faktisk Sharon Tate. Hun vandt den specielle præmie fra den udenlandske presseforening i Italien, altså mig, isen var af kokosmælk med karamel af rørsukker.

De egentlige vindere var en italiener fra Umbrien der lavede en formidabel tre slags pistacie – is og to tyskere af italiensk oprindelse fra Køln, med deres fantasifulde nostalgiske is smag.

Det hele blev afsluttet i bedste italienske stil med en stor fest med højtidelige taler og løfter, så som at gelato kan skabe fred i verdens konflikter, at gelato er den kolde tråd der løber mellem og kan forbinde de forskellige kulturer osv.

Dommerne kunne ikke andet end spise endnu en god stor is med vanille og chokolade.