Teksten har været bragt i Politiken 26. september 2013

Københavnere, der klager over det langsommelige byggeri omkring den ny metrolinje, burde kommer en tur til Rom. Her er man i gang med at opføre metrolinje C, dvs den tredje undergrundsbane, og det har man gjort siden 2003, da man begyndte at undersøge, hvor mange arkæologiske fund den ny rute på 25 km kunne risikere at støde på.

Ak, 10 år er ingen tid i den evige stad, navnlig ikke for en metrolinje, som skal krydse byen fra de nordlige til de østlige forstæder. Metro C’s første strækning, som går fra det østlige Pantano til det centrale San Giovanni-kvarter, skulle have været indviet i oktober 2009 men blev så udsat til 2010 og senere til oktober 2013.

Den økonomiske krise stod i vejen. Omkostningen steg med mere end 75 pct. af det oprindelige budget. Byggekonsortiet fik ikke kontraktpengene og blev nødt til at stoppe arbejdet for ikke at gå konkurs. Staten greb ind og bevilgede flere penge, selv under de dramatiske økonomiske omstændigheder.

Måske bliver den første strækning klar til januar 2014 og den fuldkomne linje antagelig i 2020. Måske.

Men forfatteren til ’Turen går til Rom’, dvs undertegnede, tør ikke længere sætte nogen datoer på for denne relevante praktisk oplysning. Jeg dummede mig allerede i 2009 ved at skrive, at linje C ville være klar til næste år (2010). Der kan ske mange ting, når man udgraver Roms jord.

Man husker, hvordan det gik med linje A, der blev færdig i 1980 efter knap 25 års arbejde. Borearbejdet gik konstant i stå på grund af arkæologiske fund fra Roms storhedstid. Den langsommelige realisering af linje A havde så surrealistiske elementer, at Federico Fellini skildrede det i filmen ’Rom’ (1972). Udgravningen til linje C vil sikkert også gå helt i stå, når den tangerer Forum Romanum og krydser den indre by.

Linje A var i virkeligheden den anden metrolinje, der kom i gang. Den første metropolitana blev afsluttet i 1955, efter at diktator Benito Mussolini havde vedtaget projektet i 1930erne, men i 1980 byttede man rundt på konsonanterne, nok fordi den daværende borgmesteren følte sig vigtigere end Mussolini.

At grave i den romerske jord har altid været et problem, selv for kejser Nero, da han for et par tusinde år siden anlagde Cryptoporticus, en række underjordiske gange, for at forbinde Palatinpaladset med sin nye residens Domus Aurea. Han måtte udrydde 800 års historie.

De nuværende romere vil forhåbentlig tage lidt mere hensyn under linje C-udgravningen omkring Coloseum. De gamle romere gjorde det ellers hurtigt. Verdens største amfiteater, Coloseum, blev opført på knap seks år. Dengang var der imidlertid ikke problemer med bevillinger og fagforeningers aktioner. Tidsberegningen for byggerierne i Rom blev senere lidt mere afslappet, som for eksempel opførelsen af Peterskirken. Den nuværende kirke blev faktisk påbegyndt i 1452 og indviet i 1626 med deltagelse af 28 paver og utallige chefarkitekter, datidens archistars. Når romerne vil udtrykke, at noget varer i det uendelige, siger de, at det tager lige så lang tid som fabbrica di san pietro. Metroens linjes C er derfor knap begyndt.